Retningslinjer/vejledninger

Adjuverende olaparib

Adjuverende olaparib til patienter med tidlig germline BRCA1/2 muteret ER+/HER2-negativ brystkræft:

Medicinrådet anbefaler olaparib som adjuverende behandling til patienter med tidlig, høj-risiko, germline BRCA1/2-muteret ER+/HER2-negativ brystkræft, der tidligere har modtaget neoadjuverende eller adjuverende kemoterapi. Sekventiel behandling med adjuverende olaparib og adjuverende CDK4/6i anbefales ikke (se https://medicinraadet.dk/).

Medicinrådets anbefaling er baseret på resultaterne fra Olympia studiet og DBCGs medicinske udvalg anbefaler behandling med olaparib til følgende patienter ud fra in- og eksklusionskriterierne i Olympia

 • Patienter, der har modtaget adjuverende kemoterapi efter primær operation:
      • ≥ pN2 sygdom (≥ 4 lymfeknudemetastaser)
      • Makrometastaser i 2 SN (uden ALND)

 • Patienter, der har modtaget neoadjuverende behandling:
      • non-pCR og CPS+EG≥ 3
      • CPS+EG score udregnes via Neoadjuvant Therapy Outcomes Calculator på https://www3.mdanderson.org/app/medcalc/index.cfm?pagename=bcnt

  • Til patienter, der både opfylder kriterier for adjuverende behandling med CDK4/6i og olaparib anbefales behandling med olaparib
  • Patienter som ikke opfylder kriterier for genetisk udredning, men opfylder ovenstående kriterier for behandling med olaparib anbefales BRCA test
  • Behandling med olaparib gives konkomittant med endokrin behandling
  • Behandling med olaparib bør først opstartes efter afsluttet adjuverende strålebehandling

Adjuverende olaparib til patienter med tidlig germline BRCA1/2 muteret ER-negativ/HER2-negativ brystkræft:

Medicinrådet anbefaler ikke olaparib som adjuverende behandling til patienter med tidlig, høj-risiko, germline BRCA1/2-muteret dobbelt-negativ brystkræft, der tidligere har modtaget neoadjuverende eller adjuverende kemoterapi (se https://medicinraadet.dk/).

• Følgende patienter med TNBC indgik i Olympia studiet:

      • Patienter med non-pCR efter neoadjuverende behandling
      • Patienter der har modtaget kemoterapi efter primær operation med ≥ pT2 eller ≥ pN1

• DBCGs medicinske udvalg anbefaler at afdelingerne overvejer ansøgning til den nationale lægemiddelkomite om individuel tilladelse til brug af olaparib til patienter, der opfylder disse kriterier, herunder de tilfælde hvor adjuverende behandling med pembrolizumab eller capecitabine ikke er mulig.

• Sekventiel eller konkomitant behandling med pembrolizumab anbefales ikke på nuværende tidspunkt uden for rammerne af kliniske forsøg.

• Sekventiel behandling med capecitabine anbefales ikke.

• Behandling med olaparib bør først opstartes efter afsluttet adjuverende strålebehandling

(4. November 2026)

Adjuverende CDK4/6 hæmmer til postmenopausale patienter med PSI = 1 eller PSI = 2 og luminal A subtype

Cirka 100 patienter/år i disse grupper vil opfylde kriterier for behandling med adjuverende CDK4/6 hæmmer. Disse patienter har en alderssvarende dødelighed med endokrin behandling alene og medicinsk udvalg anbefaler derfor ikke adjuverende CDK4/6 hæmmer til disse patienter.

Anbefalingen vil blive indarbejdet i kommende retningslinje for medicinsk behandling af tidlig brystkræft.

(10. April 2026)

Fra d. 1 februar 2026 udvides indikation for PBI

Med virkning fra 1. februar 2026 udvides indikationen for delbryst-strålebehandling. Beslutningen er truffet af DBCG RT Udvalget den 22. januar 2026 på baggrund af ASTRO Guideline on Partial Breast Irradiation samt analyse af mønster for lokale recidiver i DBCG HYPO-kohorten.

 Kvinder opereret med brystbevarelse for brystkræft med tumorstørrelse op til og med 30 mm kan nu anbefales delbryst-strålebehandling.

 Opdateret indikation for delbryst-strålebehandling: kvinder ≥50 år, pT ≤30 mm, pN0, non-lobulær, unifokal tumor, ER positiv, HER2-negativ, grad 1–2, resektionsrande ≥ 2 mm samt DCIS < 20% af tumor og ingen DCIS i afstand fra tumor.

(1. Februar 2026)

Fravalg af aksilrømning ved 1-2 positive sentinel nodes: betydning for stadieinddeling og den adjuverende behandling

Når aksilrømning udelades hos patienter med 1 eller 2 positive sentinel nodes (SN), så kan disse patienter ikke med sikkerhed stadieinddeles.

Fra SENOMAC-studiet ved vi at 30 % af patienter med 1 positiv SN (makrometastase) og 50% af patienter med 2 positive SN (makrometastase) har flere lymfeknudemetastaser,  og vi ved at 10 % af patienter med 1 positiv SN og 34% af patienter med 2 positive SN har 4 eller flere lymfeknudemetastaser (pN2 - pN3).

Påvisning af pN2-3 medfører udredning for fjernmetastaser, fx PET-CT, og har betydning for hvilken adjuverende systemisk behandling der anbefales.

Ad udredning for fjernmetastaser

Udredning med PET-CT, eller tilsvarende, tilbydes alle patienter med lymfeknude metastaser og ukendt pN stadie.

Ad allokering til systemisk behandling

Anbefaling af adjuverende systemisk behandling afhænger af menopausestatus:

  1. Præmenopausale patienter med lymfeknudespredning men ukendt pN stadie anbefales 8 serier kemoterapi (ved ER positiv og HER2 lav sygdom ddEC efterfulgt af paclitaxel) (eller omvendt rækkefølge).
  2. Postmenopausale patienter ER positiv og HER2 lav IHC profil og 1-2 positive SN, men ukendt pN stadie, behandles i henhold til PSI idet ukendt pN stadie som minimum klassificeres som PSI 2. For patienter med PSI 2 kan PAM50 bruges vejledende for tilvalg af kemoterapi. Patienter med PSI 3-4 anbefales 8 serier kemoterapi (ddEC efterfulgt af paclitaxel – eller omvendt rækkefølge). Til patienter med PSI 2 og non-luminal A subtype, anbefales 6 serier kemoterapi (DC el EC/pac).

(10. Juli 2024)

Retningslinjer

Link til retningslinjer.